At være ægdonor er en af de mest meningsfulde gaver, du kan give til ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder. Mange kvinder, der ikke kan blive gravide med deres egne æg på grund af tidlig overgangsalder, sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske årsager, kan få opfyldt deres drøm om et barn takket være dig. Som ægdonor modtager du en kompensation på 7.000 kr. pr. donation
Det er godt at vide:
Det er muligt at donere, selv hvis du har spiral.
Du skal holde pause med p-piller under behandlingen
Ægdonation påvirker ikke din fremtidige fertilitet.
Du kan få oplyst, om din donation har resulteret i graviditeter.
Risikoen for komplikationer er meget lille.
Du tilbydes en kontrol 1-2 uger efter donationen.
Du kan være i tæt kontakt med vores personale både under og efter behandlingen.
Alt om Ægdonation
PATIENTINFORMATION
-
Ægdonation er en behandling hvor par eller solomødre modtager æg fra en anden kvinde. Ægget befrugtes med mandens sæd ved ICSI befrugtning. Efter ægdyrkning i laboratoriet sættes det befrugtede æg op i kvindens livmoder. Kvinden har forud for dette modtaget en let hormonbehandling for at klargøre livmoderen til at modtage ægget.
Hvis det er sundhedsfagligt begrundet, tilbyder vi også dobbeltdonation hvor både æg og sæd er doneret.
Donationsformer:
Anonym ægdonation hvor begge parter er helt anonyme men der kan gives oplysninger om:Alder
Højde og vægt
Hår og øjenfarve
Hudfarve/etnicitet
Blodtyp
Ikke anonym ægdonation hvor flere oplysninger kan gives om donor:Alder
Højde og vægt
Hår og øjenfarve
Hudfarve/etnicitet
Blodtype
Barnet kan, når det er fyldt 18 år, få oplyst din identitet.
Kendt ægdonation hvor ægdonoren er kendt af parret/kvinden
Du må dog ikke være nært beslægtet med manden hos et par, som skal modtage. Juridisk har du ingen rettigheder eller forpligtelser i forhold til barnet/børnene.
Ægdonation tilbydes hvis:Kvinden er gået tidligt i overgangsalderen
Andre behandlinger ikke er lykkedes pga. nedsat ægkvalitet
Kvinden har fået fjernet æggestokken
Kvinden er født uden æggestokke
Der er risiko for at videregive en arvelig sygdom
Kvinden har tidligere været i behandling med kemoterapi eller strålebehandling
-
Krav til dig, der ønsker at donere æg:
Du må højst være 35 år
Du skal være fysisk og psykisk rask og have en god fertilitet.
Du må ikke være mor, søster eller datter til manden.
Der må ikke være kendte arvelige sygdomme i din nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn).
Du skal være testet for leverbetændelse (hepatitis B og C), HIV- virus og syfilis.
Lovgivning:
Du vil få en økonomisk kompensation på 7.000,- kr. pr. donation, og vi refunderer omkostningerne til den medicin, som du skal bruge. Der ydes ikke herudover ekstra kompensation for transportudgifter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Du har ingen juridiske rettigheder eller forpligtigelser overfor barnet/børnene.
Du kan være anonym, ikke-anonym donor eller kendt donor.
Du kan maximalt donere æg 6 gange i alt på danske klinikken.
-
Vi samarbejder med udenlandske klinikker som deres “forlængede arm” i Danmark. Den udenlandske klinik udarbejder behandlingsplanen og styrer hele processen, mens vi håndterer recepter og scanninger her i landet.
Sådan kommer du i gang
Hvis du ønsker ægdonation i udlandet, skal du bestille en tid til en samtale hos os. Under samtalen informerer vi dig grundigt om forløbet og foretager de nødvendige undersøgelser og blodprøver. Det er dog op til jer selv at kontakte en udenlandsk klinik og aftale et behandlingsforløb.
Antal besøg på den udenlandske klinik
Da undersøgelserne foretages her på vores klinik, er det som regel kun nødvendigt at rejse til den udenlandske klinik én gang i forbindelse med selve ægoplægningen. Hvis det ikke er muligt for begge parter at være til stede samtidig, kan mandens sæd sendes nedfrosset til klinikken.
Samarbejdspartnere i Spanien
Vi har i flere år haft et tæt samarbejde med IVI-klinikken og Instituto Bernabeu, begge beliggende i Alicante, Spanien. Vi kan stå inde for kvaliteten af deres behandlinger og faciliteter.
Kontakt os for yderligere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 3168 3178. Vi ser frem til at hjælpe dig videre. -
Partnerægdonation, også kendt som ROPA-metoden eller delt moderskab, er en fertilitetsbehandling for lesbiske par, som ønsker at dele graviditets- og moderskabsoplevelsen.
Ved ROPA deltager begge kvinder aktivt. En kvinde leverer æggene, og den anden kvinde bærer og føder barnet. ROPA gør det muligt for jer begge at få en tæt forbindelse til jeres barn, da I begge bidrager til barnets udvikling og skabelse.
Denne ROPA metode er nu blevet lovlig i Danmark pr. 1. januar 2025, uden at der skal være en medicinsk begrundelse. Metoden gør det nu lovligt for alle, at benytte sig af partnerægdonation.
Hvad betyder forkortelsen ROPA ?
ROPA er en forkortelse for Reception af Oocytes from the Partner dvs. modtagelse af æg fra partneren. Metoden gør det muligt for en kvinde i et lesbisk forhold at donere sine æg til sin kvindelige partner, som ved hjælp af IVF-behandling med donorsæd bærer barnet under graviditeten og føder det.ROPA er unik, da I begge kan være en ligeværdig del af processen, lige fra undfangelsen, og barnets udvikling under graviditeten og frem til fødslen.
Fakta om ROPA IVF
Det er en IVF behandling, der kombinerer traditionel IVF/ICSI behandling med partnerægdonation. Æg udtages fra den ene kvinde og befrugtes med donorsæd i vores laboratorium. Her udvikler ægget sig til en blastocyst. Herefter lægges blastocysten op i den anden kvindes livmoder, en graviditet opstår og hun bærer og føder barnet.ROPA er specielt til lesbiske par, som ønsker at dele processen ved at skabe en familie. ROPA fungerer bedst hvis den ene kvinde har sunde æg og den anden kvinde en sund livmoder, hvor blastocysten skal sætte sig fast og skabe en graviditet.
ROPA er særligt egnet til lesbiske par, hvor den ene partner ikke ønsker at gennemgå en graviditet, men stadig ønsker at være biologisk involveret og forbundet med det kommende barn.
ROPA er også egnet, hvis der er en medicinsk begrundelse, f.eks. dårlige æg, hos den kvinde der skal være gravid.
Hvordan foregår ROPA behandling:
I starter med at komme til en samtale hos fertilitetslægen.
Herefter skal der foretages diverse lovpligtige blodprøver.
Der foretages også en ultralydsskanning af begge kvinder.
Parret skal inden IVF-behandling vælge donorsæd fra en godkendt sædbank, hvis der ikke bruges en kendt donor.
Herefter opstartes stimulering med hormoner og ægudtagning af den ene kvinde. Oftes vil man kunne gøre dette uafhængigt af den modtagende kvindes cyklus. Vi har god erfaring med nedfrysning af æg (blastocyster) og disse kan herefter klargøres til en frysecyklus. Når den kvinde der skal bære graviditeten er klar, tør vi blastocysten og lægger den op i hendes livmoder.
Ønsker parret en frisk behandling (blastocysten har ikke været frosset) kan vi synkronisere begge kvinders cykli.
Tag det næste skridt med Juno IVF
I en kort samtale kan vi:
Forstå dine overvejelser om ægdonation og besvare dine spørgsmål.
Give dig indsigt i hele processen fra de første skridt til selve donationen.
Sikre, at du føler dig tryg og godt informeret, så du kan træffe det rette valg.